Biodynamisk Kranio-Sakral terapi for børn og voksne​

Biodynamisk Kranio-Sakral terapi (på engelsk: Biodynamics, Cranial Touch eller Stillness) er en blid, respektfuld og meget dybdegående kropsterapi. Som biodynamisk Kranio-Sakral terapeut overgiver jeg mig til klientens egne raske og skabende kræfter samt selvhelbredende ressourcer ved at være lyttende og nærværende til ”The Breath of Life”. Jeg er lyttende med mine hænder og øvrige sanser – jeg mærker, om der er blokeringer eller flow i den Kranio-Sakrale rytme i din eller dit barns krop.

Få mere dybdegående information om hvad Biodynamisk Kranio-Sakral terapi er i denne artikel fra Kraniodanmark: Læs den her.

Hvilke symptomer kan afhjælpes med biodynamisk Kranio-Sakral terapi?

Biodynamisk Kranio-Sakral terapi er meget velegnet til børn og babyer, og jo tidligere barnet får afhjulpet symptomerne, des bedre. Det er for at opnå en optimal udvikling af barnet. Desuden kan denne form for behandling også fungere som afhjælp af mange symptomer hos voksne.

Voksne:

  • ​Fysisk/psykisk stress
  • ​Depression og lav energi
  • ​Uforløste chok og traumer
  • ​Hovedpine og migræne
  • ​Skader på kraniet – fx hjernerystelse
  • ​Smerter i ryg, bækken, skuldre og nakke – fx piskesmæld
  • ​Led- og muskelspændinger
  • ​Hormonelle ubalancer – fx menstruationssmerter
  • ​Svimmelhed og tinnitus
  • ​Mave- og tarmproblemer
  • ​Uro og søvnbesvær
  • ​Indlærings-, hukommelses- og koncentrationsbesvær
  • ​Problemer med bidefunktion og tandstilling

Børn og babyer:​

  • ​Uro og søvnbesvær
  • ​Koliksymptomer
  • ​Skævheder i kraniet, nakken eller ryggen hos nyfødte og lidt større børn
  • ​Sutte- og synkeproblemer
  • ​Skæve tænder og tandstilling
  • ​Indlærings- og koncentrationsbesvær
  • ​Hovedpine
  • ​Hyperaktivitet
  • ​Muskel- og skeletproblemer

Biodynamisk Kranio-Sakral terapi for børn og babyer

Når jeg behandler dit barn eller din baby foregår det på barnets præmisser. Der er afsat tid til at amme og evt. skifte ble. Du må meget gerne medbringe barnets favorit legetøj, lidt mad og endelig en sutteflaske, hvis du ikke ammer. Barnet vil højst sandsynligt blive tørstig af biodynamisk Kranio-Sakral terapi-behandlingen.

Jeg gør hvad jeg kan for at skabe et tillidsforhold, så barnet er tryg ved mig og giver mig lov til at lægge mine hænder på sig, så arbejdet kan udføres optimalt. Behandlingen kan foregå hvor som helst i klinikken – dvs. mens du har barnet på skødet på en stol, i min sofa, liggende på briksen, evt. sammen med dig.

​Jeg respekterer hvis dit barn giver signal om, at ”nu er det nok for i dag” eller ”nu har jeg brug for en pause”. Det er meget vigtigt ikke at overskride barnets grænser. Selve behandlingen varer max. 15-30 minutter og jeg afsætter i alt 45 minutter. Et barn responderer meget hurtigere end en voksen på biodynamisk Kranio-Sakral terapi, og derfor er behandlingstiden kortere.

Du kan finde flere spændende artikler om behandling af børn og voksne med Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi HER

Skriv eller ring til mig og fortæl om dit barns symptomer

Inden du kommer med din baby eller dit barn til biodynamisk Kranio-Sakral terapi-behandling, vil jeg bede dig om at sende en e-mail, hvor du beskriver hvilke symptomer og udfordringer hos dit barn, du gerne vil have hjælp til.

Du er også velkommen til at ringe og lægge en besked på min telefonsvarer. Jeg ønsker nemlig at forberede mig så godt som muligt, fx så vi undgår at snakke hen over hovedet på barnet – det er ikke ønskværdigt. Under selve behandlingen vil jeg give min fulde opmærksomhed til barnet, men forældre og evt. bedsteforældre er velkomne til at være tæt på barnet og i nærheden for at give tryghed.​

Hvordan foregår behandlingen for voksne?

Vi starter første biodynamisk Kranio-Sakral terapi-behandling med en samtale om dig og dine symptomer. Herefter beder jeg dig om at lægge dig på briksen fuldt påklædt og du får et tæppe over dig. Inden jeg går i gang med at behandle dig, tuner jeg mig rent energetisk ind på din krop for at opfange hvor på din krop, jeg skal lægge mine hænder. Det er ikke nødvendigvis det samme sted, som du har dine symptomer. Jeg arbejder nemlig holistisk, hvilket vil sige, at jeg kigger på helheden i din krop. En smerte i skulderen kan fx stamme fra et traume/spænding i den ene hofte eller fod.

Jeg er til stede i nuet og mærker, hvad der sker nu og her i din krop. Det sanser dit nervesystem og skaber ro og tryghed. Vi har alle brug for at blive lyttet til, og netop mit nærvær med lyttende hænder og sanser åbner op og igangsætter en skabende bevægelse i din væskekrop.

Det er meget vigtigt ved en biodynamisk-Kranio-Sakral terapi -behandling, at jeg som terapeut undlader at udarbejde en behandlingsplan for din krop både før, under og efter behandlingen.

Grunden til at jeg undlader at udarbejde en behandlingsplan for biodynamisk Kranio-Sakral terapi er, at i det øjeblik at jeg forsøger at lave en plan for din behandling, stopper den biodynamiske proces. Det ville ikke længere være din krops egne selvhelbredende kræfter, som igangsættes, hvilket er det jeg ønsker for at give dig den mest optimale og dybdegående behandling. Og det gør jeg, fordi det virker på et dybere plan, rent fysisk ved at skabe et flow via kroppens væsker, som med små bølgende bevægelser, ligesom ringe i vandet sender vibrationer rundt i kroppen.

​Disse små vibrationer skaber fleksibilitet i dit bindevæv, øger den frie bevægelighed mellem kranie- og øvrige knogler, muskler, sener, hjernehinde, membraner og dette medfører en dyb forløsning af nye og gamle traumer; forløser spændinger både fysisk og mentalt.

Kroppen understøttes i at finde tilbage til sit oprindelige balancepunkt, når den får ro til at folde sig ud i det tempo, som den selv er parat til at slippe spændinger, lag for lag. Når kranieknoglerne igen har fri bevægelighed, vil det give plads til at kranienerverne kan fungere optimalt og det kan i høj grad have en positiv effekt både fysisk og mentalt.

​​Under selve behandlingen med biodynamisk Kranio-Sakral terapi kan du måske opleve at du mærker kroppen bevæge sig forskellige steder, måske mærker du en gammel skade i højre fod, du kan måske se farver for dit indre blik, få en eller flere ”ahaoplevelser”, nye indsigter, vinke farvel til gamle uhensigtsmæssige reaktionsmønstre.

Du kan opleve kulde/varme strømninger i kroppen, langs med rygraden. Det kan også være, at du lader tårerne få frit løb, måske ved du ikke selv hvorfor. Og det betyder egentlig heller ikke så meget, det vigtigste er at give slip. Vi sidder ikke og analyserer undervejs eller efter behandlingen, men det er ok at italesætte hvad du har bemærket, hvis du ønsker det.

En biodynamisk Kranio-Sakral terapi-behandling varer ca. 40-45 min for voksne og opleves forskelligt fra person til person og for den samme person vil en behandling også opleves forskelligt fra gang til gang. Bagefter har du tid og ro til at komme tilbage til dagsbevidsthed og få et glas vand. Det er min erfaring, at behandlingen ikke skal være for langvarig, da det kan bringe klientens system på overarbejde og gøre klienten meget træt bagefter.

​Du kan opleve udrensnings reaktioner i større eller mindre grad fysisk og/eller mentalt efter behandlingen i mange dage/uger efterfølgende og det er vigtigt, at der ikke laves en masse andre aftaler med forskellige terapiformer, da det ville forstyrre den proces, som din egen krop har igangsat. ​

​Du er velkommen til at ringe og høre mere om behandlinger på telefon 22 77 63 53 eller via e-mail vibeke@nylivsenergi.dk. Jeg ser frem til at høre fra dig!​

Jeg holder til i Oure, men tilbyder biodynamisk Kranio-Sakral terapi for klienter nær Nyborg, Odense og Svendborg.

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Ny Livs Energi ApS

Hammesbrovej 37, 5883 Oure

Klik her for rutevejledning

CVR: 36507209

Læs cookiedeklaration her

Kontaktoplysninger

Telefon: 22 77 63 53

E-mail: vibeke@nylivsenergi.dk

Åbningstider

Mandag - Fredag: 08.30 - 17.30

Lørdag og søndag: Lukket

Jeg tager forbehold for ​ændringer i mine åbningstider.