Jeg arbejder som helhedsbehandler og benytter mig af flere forskellige behandlingstilbud, som tilpasses dit behov og ønske.
Jeg har haft klinik siden 2004, er uddannet Reiki Healer, SoulKey Terapeut, Colon Terapeut og eksamineret RAB Kranio-Sakral Terapeut. Jeg arbejder i dag med den Biodynamiske tilgang til Kranio-Sakral Terapi, også kaldet Stillness Touch eller Cranial Touch.
RAB står for Registreret Alternativ Behandler og er en beskyttet titel for behandlere, som lever op til sundhedsstyrelsens lovkrav om uddannelse, etik, klinisk praksis, bl.a. tavshedspligt, erhvervs ansvarsforsikring og journalføring.
Jeg dyrker qigong, synger, arbejder med stemmens kraft og underviser i Qigong, hvilket alt sammen er med til at forstærke min evne som behandler og healer.
Mit liv har været som en rejse med mange mentale og fysiske udfordringer (traumer), hvilket jeg nu forstår har haft det formål at give mig indsigt, empati og forståelse for andre mennesker.
I dag er jeg taknemmelig for de udfordringer livet har budt mig, da de har givet mig en spirituel åbning, så jeg nu med hjælp fra en stærk og kærlig healingsenergi er blevet i stand til at hjælpe andre mennesker med at få ny livsenergi og dermed nyt mod på livet.